I mange år øvede jeg mig i at blive god til at modellere efter levende model, al modelerings grundøvelse.
Gorillaer ligner anatomisk mennesker,så springet fra at modellere menneskekroppen er ikke stort. Gorillaen har nogle skønne former og et dejligt naturligt kropssprog. Den kalder på at blive modeleret på en fri og brutal måde, og bragte mig på den måde videre i min udvikling. Det er blevet til gorillaer i glas, bronze, fiberbeton og ikke mindst i ler.
Derefter har jeg været igang med at forsøge at udtrykke mange dyrearters udseende og udstråling. Jeg bruger lang tid på at sætte mig ind i den enkelte arts særpræg og anatomi. Jeg tegner skitser og laver små hurtige modelleringer, inden jeg kaster mig ud i større skulpturer.